Så længe der har været mennesker, har der været ånder
Mennesket har altid haft en interesse for det uforklarlige, men gennem de sidste 10-20 år har flere søgt hjælp til at forklare det åndelige og det som, det blotte øje ikke kan se.
Vi er taget med en clairvoyant til Bispebjerg Hospital, fordi den hundredårige gamle bygning må gemme på et utal af afdøde sjæle og mærkværdige historier.
Foto: Noa Haimoff
Noa Mousten Haimoff
Mathilde Marie Lange
Vi tager elevatoren ned til den underjordiske gangtunnel under hospitalet. De lange mørke gange er tomme. Vi er de eneste hernede.
“Hvad fanden laver i!?”, vrisser en ældre mand.
Han er ikke til at se, men Juri hører ham tydeligt. Vi er trådt ind på mandens domæne, og det er han langt fra tilfreds med. Juri fører os ind i et lille vaskerum og beder os om at smække døren i.
Foto: Mathilde Marie Lange
Den nysgerrige kvinde
Juri Christensen kommer cyklende forbi med sin mørke windbreaker og en sort cykelhjelm på hovedet. Det er lørdag formiddag og klokken er lige blevet 9.30.
Vi sætter os på en grøn bænk foran Bispebjerg Hospital. Det er vigtigt ikke at gå ind med det samme. Juri vil først gerne fornemme ånderne.
En tyk tåge omfavner det 106 år gamle hospital, der udefra ligeså godt kunne være en gammel engelsk kostskole. Nattens regn ligger dugfriskt på græsset, der omringer hospitalets mørkerøde murstensfacade.
Foto: Mathilde Marie Lange
‘’Det er ikke sikkert, at vi støder på nogen ånder i dag,’’ siger Juri og hiver et plastikchartek op ad lommen. I den ligger to udprintede krak luftfotos over Bispebjerg Hospital.
“Det er sådan, jeg gør, når jeg skal forberede mig på hvor i et hus, der er aktivitet. Både min opmærksomhed og min krop bliver draget et sted hen. Det slår aldrig fejl,” siger han, mens han lukker øjnene og lader fingrene glide hen over krak-kortet.
Og pludselig dukker en fornemmelse op fra højre.
“Jeg kan mærke, at der er nogen, der kigger på os nu - no shit,” siger Juri.
Han har fået øje på en kvinde, der iagttager os fra en af altanerne. Hun er nysgerrig på, hvad vi laver. Kvinden følger efter os hen til hovedindgangen, men forsvinder lige så hurtigt som hun kom, da vi går ind gennem hospitalets port.
Juri fornemmer en aktivitet fra de underjordiske tunneller, og vi tager derfor elevatoren ned i kælderen.
Ulykkelige ånder
Juri Christensen fra Roskilde er specialiseret i husrens og underviser desuden i healing. Første gang det gik op for ham, at han kunne mærke ånder var på et healingkursus for 15 år siden.
I en kaffepause så han en ekstra kursist sidde på en stol. Det var først efter et par minutter, at det gik op for Juri, at han var den eneste, der kunne se vedkommende.
Siden da har Juri tilbudt husrens af ånder ved siden af sit job som IT-konsulent.
Når han mærker ånderne, fremstår de ikke i en fuldstændig fast form. De føles mere som elektriske energier. Men når Juri vælger at zoome ind på den enkelte ånd, kan han se åndens køn, alder og påklædning.
Det vigtigste er dog at kommunikere med ånderne og finde ud af, hvad deres behov er. Målet er, at de skal blive lykkelige igen og hjælpes videre til den anden side. For de er alle ulykkelige på den ene eller anden måde.
Foto: Mathilde Marie Lange
Foto: Noa Haimoff
Husk bryllupsgaven
I de fire kilometer lange tunneler står hospitalssenge beklædt i plastik på rad og række. Sengene står som gamle vidner på tidligere patienters tilstedeværelse. Gangene er oplyste af LED-lamper, der lyser de slidte og flisebelagte gulve op, så vi kan orientere os gennem de lange tunneller.
I et vaskerum til højre for gangen, står vi i stilhed. Døren er lukket, og luften føles tæt og omklamrende. Juri har lukkede øjne og fører hænderne mod sit bryst. Han forsøger at finde ud af, hvad der holder den ældre mand tilbage på jorden. Manden svarer ikke med det samme, men bliver ved med at gentage en sætning.
“Min kone er meget finere end mig, min kone er meget finere end mig…..”
Manden fortæller, at de begge døde på hospitalet efter et længere sygdomsforløb, og at han savner sin kone. Hun er gået gennem lysets port for længe siden. Han vil gerne afsted, men han mangler noget.
En bryllupsgave til sin kone.
Med fantasien hjælper Juri manden med at fremskaffe en bryllupsgave. Han gør klar til at danne en lysende portal, som den ældre mand skal igennem for at nå over til den anden side.
Juri tager sine åbne håndflader op til hver side fortsat med lukkede øjne. Da han nævner ordet ‘lys,’ slukker lyset i rummet, og vi står alle i bælgmørke.
Juri danner koncentreret den lysende portal, der skal hjælpe manden til at blive genforenet med sin kone. Men det er ikke kun den ældre mand, der vil over på den anden side. Portalen har tiltrukket andre ånder, der også er klar. To unge piger søger også hen mod lyset.
Juri står i en trancelignende tilstand og taler højt til de døde.
“Alle dem, der har lyst til at tage afsted, nu har i chancen. Nu har i chancen. Hjem til jeres kære. I kan komme hjem til jeres kære.”
Efter 10 minutter lykkedes det Juri at få den ældre mand og pigerne over på den anden side. Lyset tænder, og vi går ud på gangen igen.
Foto: Noa Haimoff
Troen på, at mennesket har levet videre i en åndelig verden efter døden er ikke noget nyt. I det antikke Grækenland mente man, at ånder var afdøde sjæle, der befandt sig i dødsriget Hades. Senere begyndte man at tro på, at de afdøde sjæle enten var gode eller onde og kunne hjemsøge de levende. Det var derfor vigtigt at give de afdøde en ordentlig begravelse så deres sjæle ikke kom tilbage og hjemsøgte familierne. Livet efter døden blev et mere centralt begreb og bekymringen om, hvad der skete med ens egen sjæl efter døden blev større.
Især religion har fastholdt idéen om ånder som enten gode eller onde. I biblen beskrives flere gange ånder og åndeuddrivelser. I Markusevangeliet er en mand blevet besat af en uren ånd, og da Jesus uddriver ånden, flyver den videre ind i en gris.
I nutidens videnssamfund, kan det være svært at forklare, hvorfor vi stadig vender tilbage til det åndelige, trods den store adgang til informationer.
“Vi kan så meget i dag med teknologi, at det næsten kan være vanskeligt at forstå. Derfor kan det teknologiske samfund på en mærkelig måde, næsten skabe den samme afmægtighed eller afhængighed, som i gamle dage var med til at gøre, at vi troede på noget større,” forklarer Morten Thomsen Højsgaard.
Menneskets forhold til det overnaturlige
Juri udøver healing og husrenselse i sit bijob som clairvoyant. Det er mange forskellige slags mennesker, der søger Juris hjælp, når de skal have fjernet ånder fra deres hjem. Han fortæller, at folk ofte tror, at de er blevet skøre, når de kan mærke en ånd. Samtidig tror han, at flere mennesker i dag tør indrømme, at de tror på ånder. Det bakker en nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet op om. Den viser, at 30% tror på, at mennesket har en ånd eller en sjæl, og at 14 procent tror på spøgelser.
Morten Thomsen Højsgaard har længe beskæftiget sig med religiøse aspekter af livet, både som ph.d. i religionssociologi og i jobbet på Kristeligt Dagblad. Han tror hverken, at troen på det overnaturlige er speciel ny eller gammel. Den har altid været der.
“Der er så mange ting i tilværelsen, der ikke kan måles og vejes. De fleste mennesker har gennem historien henvendt sig til højere magter og overnaturlige kræfter, for at kunne forklare det uforklarlige,” siger han.
“Der er altid forskydninger i, hvor meget mennesker interesserer sig for det overnaturlige. I det lange perspektiv interesserer vi os mindre for det, men når man kigger 10-20 år tilbage, er det min fornemmelse, at interessen igen er voksende,” forklarer Morten Thomsen Højsgaard.
Den unge mand
Gangene snor sig i alverdens retninger og føles som en snørklet labyrint. Det er Juris fornemmelser, der bestemmer hvilken retning, vi skal gå. Noget trækker i Juri, og vi bevæger os ned ad gangen. Foran en lille trappeafsats mærker han endnu en afdød sjæl. Det er en yngre mand, og han er skadet.
Den unge mand har været offer for et trafikuheld for nogle år siden. Selvom manden stadig er fanget i den fysiske verden, skal Juri ikke hjælpe ham videre. Manden nyder at fare rundt på hospitalet, og Juri kan mærke, at ånden ikke er til gene for nogen. Derfor tager vi afsked med den unge mand, og en trappe leder os udenfor igen.
Da vi kommer op fra tunnelen virker Juri ikke synderligt påvirket over situationen. Han har gennem de sidste 15 år hjulpet over 200 ånder videre. Det er kun ved særlige tilfælde, at Juri har ubehagelige oplevelser. Gennem erfaring lærer man at distancere sig selv for ikke lade sig påvirke for meget af de negative energier, nogle ånder har.
Udenfor har solen erstattet tågen, og nogle ældre mænd i kørestole sidder sammen og nyder solens stråler. Syrenerne sender sommerlige dufte, og stemningen er en anden end i morges.
Juri vil gerne finde den gamle dame, som han så på altanen, da vi kom.
Vi går rundt om den høje murstensbygning, og Juri prøver at fornemme kvinden. Imens forklarer han, hvad lyset og den anden side egentlig betyder.
“Jeg har svært ved at se, hvordan man kan få ånder op i lyset, hvis man ikke har en god fornemmelse for den lysende verden. Den er utrolig tæt på os. Men på den anden side er den længere væk, fordi man ikke kan se den. Der er en himmel og det er den vi åbner op til,” fortæller Juri, mens han stopper op foran en stor syrenbusk.
Vi slentrer over det grønne græs hen mod hovedindgangen. Juri kan ikke længere se kvinden.
“Hende damen er her ikke mere. Hun er nok gået videre til kaffeselskab,” siger han og griner.
Foto: Noa Haimoff
Siden 2005 er brugen af healing eller clairvoyance steget fra 6% til 8,6% i 2017.
52% erklærer sig enig eller meget enig i udsagnet:
Der er mere mellem himmel og jord
25% er enige eller meget enige i udsagnet: Jeg tror på et liv efter døden
Kilde: YouGov
